videoguiden

Color grading

Color grading er en vital del af post-processen i en videoproduktion. Det er en kontinuerlig proces vi bruger til at understøtte stemninger og budskaber i fortællingen om din virksomhed.

Ring: 2346 0892
eller udfyld formularen

VI BESVARER ALLE HVERDAGE INDENFOR 24 TIMER

Hvad er formålet med color grading?

Color grading eller farvegradering er et værktøj, som er udslagsgivende, når vi skal ramme den rette stemning i en video. Farvepaletten skal understøtte atmosfære, stil eller følelse. Eksempelvis, så vil vi ofte bruge en rød tone, hvis vi skal repræsentere passion eller styrke. Hvorimod vi ofte vil  bruge en blå tone, hvis vi skal videregive et mere corporate miljø i en video.

Farvekorrigering kan ligeledes tydeliggøre spring i fortællingen såsom flashbacks eller skift i lokation. På den måde hjælper vi de narrative veksler i videoen.  

Er color grading ikke bare farvekorrigering?

Color grading og farvekorrigering er ikke det samme. Farvekorrigering er en del af color grading, og ofte den første del af processen. Farvekorrigeringen skal sikre, at råklippene syner naturlige og ikke-processerede. Dette er nødvendigt, da kameraet ikke kan opfange lyset på præcis samme måde, som det menneskelige øje kan. 
Farvekorrigeringen kan ligeledes redde nogle klip, hvor lyset er forfejlet eller på anden måde adskiller fra de resterende klip i videoen.

5 tips til color grading

1. Start med at definere genren i din video
Selvom det kan være fristende at genopfinde farvehjulet, så kan du med fordel læne dig op ad looks, som visse genrer benytter sig af. Eksempelvis bruger gyserfilm ofte mørke toner og en kold temperatur, hvorimod apokalyptiske film ofte har en grå og mere udvasket tone. Hvis du ønsker et cinematisk udtryk, så brug en stor del orange og farven, teal (lys blå-grøn). 

2. Lad stemningen være din rettesnor
Før du begynder bør du definere, hvilken primær stemning, din video skal fremkalde. Jordfarver kan skabe en følelse af balance og symbiose. Og varme farver kan opleves som værende energiske og intense i en video. 

3. Kom så i gang med dit farvehjul
Farver, der ligger overfor hinanden i farvehjulet (komplimentærfarver), er en fantastisk måde at vise kontraster på. Hvis du bruger farver, der ligger ved siden af hinanden på farvehjulet 
(analoge farver), kan dét til gengæld fremkalde en følelse af ro.

4. Lær at stoppe i tide
Det er en kunstart at vide, hvornår man skal stoppe med at ændre på farverne i sine optagelser. Desværre ses det alt for ofte at en color grading er for drastisk, og det naturlige forsvinder. Så medmindre dit mål er at skabe et unaturligt look, så prøv at arbejde med kun få subtile justeringer.

5. Sørg for at blive venner med dit vectorscope
Langt de fleste color grading-softwares har et vectorscope, som kan give dig præcise målinger af fx farvemætning og eksponering. Vectorscope-værktøjet sikrer den ønskede farvesammensætning, når dine optagelser har uønsket lys eller hvis dine kameraindstillinger er vekslende. Dit vectorscope bruges ofte til at sikre, at en hudfarve ser naturlig ud.

skal vi hjælpe dig med korrekt color grading i din video?

Video­pakken

Book dit første møde helt uforpligtende.

Vi rådgiver omkring, hvordan du bedst bruger video. Du skal bare fortælle om dine mål og ønsker, så sørger vi for resten.

Vi sikrer, at du får en professionel video, som du kan bruge på samtlige medier.

Du har videoen i din indbakke 10 hverdage efter den sidste optagelse. 

PRIS 10.000,- (+ evt. kørsel)

Format


60-120 SEKUNDER
DIMENSIONER TILPASSET DIG

Kvalitet

Animation


LOGOANIMATION

NAVNEANIMATION
INFOGRAFIK
UNDERTEKSTER